Dagen efter Lucia træder vi ind i en langt mørkere fortælling.
Før Lucia blev den hvide skikkelse med lys i håret, fandtes der i nordisk folketro en anden figur Lussi.

Natten til den 13. december blev kaldt Lussinatten eller Lussi langnat. I gammel folketro blev den regnet for en af årets mørkeste og mest urolige nætter, hvor overnaturlige kræfter kunne være på færde. Lussi kunne komme gennem natten alene eller sammen med en hel følge af væsener, og visse steder mente man, at hun holdt øje med, om gårdens arbejde var gjort færdigt inden jul.
Det er en helt anden fortælling end den Lucia, de fleste kender i dag.

Denne aften låner vi stemningen fra den gamle Lussinatt – fra mørket, varslerne, de gamle forestillinger om det usynlige og menneskets behov for at skabe varme og beskyttelse, når vinteren stod tættest omkring huset.

… Læs mere om eventet på linket herunder.