VELKOMMEN TIL ÅBNING AF MØRKEMUSEUM
Lørdag den 10. oktober kl. 14.00-17.00
Velkommen til åbningen af 44Møens første vinterudstilling: MørkeMuseum. MørkeMuseum er en udstilling for både børn og voksne om at lære mørket at kende. At begive sig ind i mørket og gå på opdagelse i alt det, der befinder sig i verdens skyggesider og bevidsthedens understrømme. Alt det, vi kan ane, fornemme og sanse når mørket sænker sig.
Indgang til museet koster 50 kr for voksne og 25 kr for børn.
MørkeMuseum er en invitation ind i mørkets drømmerum, hvor grænsen mellem dag og nat opløses, og hvor verden vendes på hovedet.
HISTORIEFORTÆLLING
Til åbningen vil Tina Corneliussen fortælle historier om mørke,
og der vil være mulighed for at købe varm kakao og riste skumfiduser over bål.
Historiefortælling vil være gratis som en del af vores åbning.
… Læs mere om eventet på linket herunder.