Klaus Menzer på trommer, Lars Wallin på kontrabas og René Gummer på guitar og sang.
Entre 100 kr mb pay 363600 mrk Vestmøn Band eller betal i døren.
To brødre og en åndsfælle.
Klaus Menzer flyttede til Damme sidste år.
René fortæller:
Det tog os ikke længe at tage tråden op fra gamle dage, drikke kaffe, spise kage og hyggesladre om alle vores kollegaer.
På et tidspunkt fortalte Klaus, at han gennem dna-analyse havde fundet den bror, han ikke havde nogen anelse om, at han havde.
Den bror kendte jeg sjovt nok rigtig godt, for jeg har spillet med Lars Wallin gennem mange år.
Derfor spurgte jeg om ikke de to havde lyst til at spille et job i Jylland nytårsaften.
Om de havde …
Vi mødtes igen i en dagligstue i Hårbølle i midten af marts. Det svingede så godt og føltes så rigtigt, at vi blev enige om at fortsætte. Og holde på, at vi altid skulle spille som vi sad der i stuen; tæt på hinanden, med dagligstuevolumen og øjenkontakt.
Men hvad skulle vi kalde os? Stueband? Tæppeband? To brødre & en åndsbolle?
Vi endte med VESTMØN-BAND af to indlysende årsager.
1) Det er her, vi bor (I hvert fald to tredjedele af os)
2) Østmøn band er allerede optaget.
Den 24. maj kl 15 – 17 rykker vi ind i Hjelmhuset med vores dagligstue.
Vi spiller alt mellem himmel og jord, men gør det på vores helt egen måde.
Du kan synge med, og hvis du kan lade være med at vippe med foden eller danse, giver vi en øl i baren.