Mønu App billetsystem
NamaStege Aps

juni, 2026

søn14jun13:0017:00Vandrefalkens vidunderlige verden – foredrag og guidet turStengårdsvej 813:00 – 17:00(GMT+02:00) ArrangørGeoCenter Møns Klint

Læs mere

Kom og hør et spændende foredrag om den vilde og smukke vandrefalk – og tag med på guidet vandrefalketur bagefter.

Luftrummets fjerklædte kampfly og verdens hurtigste rovfugl! Vandrefalken har gennem tiderne fascineret naturinteresserede, og med sin enorme hastighed og imponerende evne til at fange flyvende fugle har den en helt særlig plads i dyreverdenen.

På Møns Klint har vandrefalken desuden en helt speciel historie. Her ynglede det sidste par i Danmark, inden vandrefalken blev udryddet som dansk ynglefugl i 1972. Først 30 år senere vendte den tilbage igen. I dag yngler vandrefalken flere steder i Danmark – men det hele sluttede og begyndte på ny med Møns Klint.

Vandrefalkeekspert og DOF caretaker Niels Peter Andreasen har fulgt vandrefalken i mere end 45 år, og han kender vandrefalkene på Møns Klint bedre end nogen anden. Til foredraget kan du høre ham fortælle vandrefalkens fascinerende historie og få indblik i situationen for vandrefalken i dag.

Efter foredraget kan du komme med ud i landskabet og opleve vandrefalkens vilde vidunderlige verden på en guidet vandrefalketur, hvor Niels Peter fortæller undervejs og deler sin store viden om falkenes liv ved klinten.

Foredraget er fra kl. 13-14 og vandrefalketuren er fra kl. 15-17.

Bemærk at foredraget foregår på GeoCenter Møns Klint. Det kræver derfor entrébillet eller sæsonkort. Tilmelding er ikke nødvendig.

Vandrefalketuren kl. 15-17 er gratis og kræver heller ikke tilmelding.

Find vej med Google Maps

Del dette event