mønu app billetsalg
fra NamaStege Aps
Download Mønu App
+

søn14dec12:0015:00Julemarked på Bogø HavnBogø Havn12:00 – 15:00(GMT+01:00) ArrangørBogø Portalen

Læs mere

Så er det snart tid for det årlige julemarked på havnen, som Bogø Brød og Bogø Portalen har arrangeret i en årrække. I år har vi fået en ny samarbejdspartner med nemlig Bogø Sejlklub – og vi skal derfor prøve noget helt nyt, og det glæder vi os rigtig meget til.

Bogø Sejlklub slår deres store telt op ved siden af klubhusets terrasse, så vi rykker hele vores julemarked derover. Det er planen, at alle stadeholderne får plads inde i teltet, måske lige med undtagelse af Asger med juletræerne, han må stå udenfor i kulden. 🎄☺️

Vi håber, der bliver god plads til alle – og at alle har lidt tålmodighed med både os og hinanden, da det jo er nyt for alle.

Der er i år til dato tilmeldt 17 stadeholdere – og i annoncen herover kan I se nogle af alle de fine varer, der bliver solgt på julemarkedet.

Der er naturligvis traditionen tro levende musik – Jazzbandet Bondos Kvartet spiller julemusik under hele julemarkedet, så alle kommer i julestemning. 🎁

Der bliver også solgt både gammeldaws hamburgere m/bløde løg, æbleskiver, gløgg og varm kakao m/flødeskum, så ingen kommer til at sulte eller tørste, mens de går rundt og juleshopper.

Børnene skal også have det sjovt, så de kan komme ind i sejlklubbens klubhus og lave juledekorationer.

Vi ses på havnen kl. 12.00 søndag den 14. december 2025. 🧑‍🎄

Find vej med Google Maps

Del dette event