HVORDAN SKABER VI LEVENDE KØBSTÆDER, HVOR MENNESKER HAR LYST TIL AT BO, BESØGE OG INVESTERE? OG TØR VI TÆNKE HELT ANDERLEDES, HVIS VI VIL SKABE FORANDRING?
Kom med til en engagerende debat i Byrådssalen på Det Gamle Rådhus, hvor direktør for TV2 Øst, Ole Hampenberg, leder samtalen med et panel bestående af en arkitekt, en iværksætter, en repræsentant for lokalfora, en ung student – og en tom stol, der er reserveret til en særlig gæst.
Debatten tager afsæt i en række bevidst provokerende spørgsmål:
Hvad nu hvis vi skulle betale for at komme ind i byerne?
Hvad nu hvis pengene blev investeret direkte i attraktive bymiljøer?
Hvad nu hvis byens Bed & Breakfast-værter gik sammen om ét fælles købstadshotel?
Der findes ingen facitliste – kun nye perspektiver. Publikum inviteres aktivt med i samtalen, og alle idéer og input bliver samlet op undervejs.
… Læs mere om eventet på linket herunder.