Mønu App billetsystem
NamaStege Aps

maj, 2026

fre08maj(maj 8)16:00søn10(maj 10)13:00Forårs Danseweekend – Møn 2026Klintholm Havnevej 5216:00 – 13:00 (10)(GMT+02:00) ArrangørORGANIZER

Læs mere

FORÅRS DANSEKOLONI PÅ MØN 8-10 MAJ 2026 MED LISA SOMMER

Velkommen til en spirende weekend væk fra hverdagen. Et par dage til at lukke foråret op og mærke hvad der bevæger sig i dig. Danse, inspireres, grine, bevæges, møde gode mennesker, trække vejret dybt med masser af plads og højt til himlen.

Vi skal være på ‘Teater Møn’, som er en ombygget gammel landsbyskole. Her emmer af sjæl og stemning. Alle værelser har forskellig farve og er fint indrettet med personlighed og smukke loppefund. Dansesalen er stor og lys med nyt lækkert trægulv og store vinduer ud i det grønne. Fra spisestuen er der udsigt så langt øjet rækker ud over markerne og mod havet. Der er 2 km til den smukkeste hvide sandstrand, og stedet ligger midt mellem marker og skov, 2 timers kørsel fra København.

Maden er vegetarisk og luften er frisk. Dansen er fri, og den er din egen!

Den frie dans inviterer dig til at blive bevidst om dig selv og din krop. Du mærker, hvad der rører sig i dig, og bliver udfordret til at bevæge det. Dansen rummer uanede muligheder for at komme til stede med det, der spirer i dig og give det plads, masser af plads. Der vil både blive inviteret til vildskab og ‘mildskab’, der vil være langsom og dyb musik til de indadvendte bevægelser, og der vil være hurtig og vild musik til det udadvendte. Vi danser på hver vores måde, og kommer her med hver vores ønsker, udfordringer og glæder. Vær åben og se hvad forårets lys og liv kan bringe dig.

OM LISA SOMMER

Jeg er uddannet danseterapeut og har arbejdet med fri dans og bevidst bevægelse i mere end 15 år. Jeg faciliterer fri dans for både store og små grupper, og er erfaren i at holde et bevægende rum for mange mennesker.

Jeg elsker at arbejde dér, hvor kroppen begynder at tale – ærligt, levende og uden ord. For mig handler dansen om at skabe et ærligt og trygt rum, hvor alt, hvad vi er, kan få plads. Jeg holder rummet, så du kan give dig hen til din egen dans, dit eget udtryk – uanset hvor du er, og hvem du er. Musikken er en central del af mit arbejde – den bærer dansen og åbner noget i os.

Jeg tror på, at dansen kan forandre, udvide og bringe os tættere på os selv. Dansen er min måde at skabe forbindelse på – mellem krop og sind, mellem mennesker.

Læs mere på

PROGRAM

Der vil være 4 sessioner af 2 timers dans i løbet af weekenden. Som vil skabe en bølge fra start til slut. Vi starter fredag aften med at lande og grounde kroppen. Lørdag morgen vækker vi sanserne og åbner til vores bevægelsessprog. Lørdag eftermiddag bliver vild! Her udfordres du gennem musikken og finder det rå og værdifulde arbejde med dansen. Søndag morgen integrerer vi hele weekendens kropslige og følelsesmæssige opdagelser, og med en stille start på dagen bevæger den læring vi skal have med hjem herfra.

Dansen er basen for weekenden, men udover det, vil der også være tid og plads til andet, til nydelse og næring for krop og sind.

Morgenerne foregår i stilhed før dansen. Der er en halv times gåtur (eller 5 minutter i bil) til den smukkeste strand. Og en af aftenerne tænder vi saunaen.

PRAKTISK

Ud over vores dedikerede hjælpere som sørger for alle måltider, samt holder styr på alt det praktiske. Vil der også være en enkelt mindre opgave af max en halv times varighed til alle (som man selv vælger). Så som at dække bord eller hjælpe med at rydde af. På den måde bidrager vi alle til at weekenden danser i fælles praktik også.

Værelserne er 3-personers værelser, som vi inddeler i køn. Du er velkommen til at tilmelde dig sammen med nogen som du gerne vil dele værelse med (også på tværs af køn). Vi har plads til ca 30 deltagere i alt.

Adresse: Klintholm Havnevej 52, 4791 Borre, Møn

Ankomst fredag kl. 16.00.
Afgang søndag kl. 13.00

Der oprettes en lukket Facebookgruppe for alle deltagerne, hvor der er mulighed for at aftale samkørsel til og fra Møn.

* The dance will only be guidet in Danish for this event!
* Weekenden er kun for voksne.

PRIS OG TILMELDING

PRIS: 3300 kr. (inkl.moms)

Tilmeld dig ved at skrive til Trine som er verdens bedste tovholder på weekenden. På trinedemant@gmail.com, Herefter modtager du en faktura fra Lisa, vær opmærksom på at den kommer fra en Dinero mail adresse.

Købte pladser refunderes ikke. Bliver du forhindret er du velkommen til selv at give din plads videre.

Har du praktiske spørgsmål er du også velkommen til at skrive til Trine. Har du spørgsmål om dansen er du velkommen til at skrive til mig, på lisa@lisasommer.dk

Vi ses.
Kærligst Lisa

Ps. Sensommer Dansekolonien i Kulhuse, er d. 18-20 september 2026. tilmelding åbner hertil når vi er hjemme fra Møn

Find vej med Google Maps

Del dette event