Mørke med mening med Ole J. Knudsen på 44Møen
📍 Kunsthal 44Møen →Torsdag den 29. oktober kl. 19.00
I forbindelse med MørkeMuseum inviterer vi til “Mørke Med Mening – stjernevandring, astronomi og fortælling” v. Katrine Rønne Nikolajsen og Ole J. Knudsen.
Vi går vi sammen ud under efterårshimlens stjernemylder med liggeunderlag og varmt tøj. I mørket skærpes vore sanser, og til glæde for høresansen og synet giver ‘Fortælleduoen Katrine og Ole’ os viden og stemningsskabende myter og historier. Cand. Mag. Katrine Rønne Nikolajsen fortæller udvalgte himmelmyter fra nær og fjern, og Ole J. Knudsen fra Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet, viser rundt på den store nattehimmel, og udpeger stjernebilleder, planeter og klare stjerner. Arrangementet varer knapt to timer, så husk varmt tøj, og vær forberedt på en oplevelse af nattemørket, som man sjældent får mulighed for. Vi tilbyder en kop varm kakao som afslutning på aftenen.
Inden stjernevandringen kl. 19 serverer vi varm suppe lavet af Fanes Brød! Vi spiser kl. 18 og suppen koster 100 kr for voksne og 50 kr for børn.
Billetter koster: 125 kr. for voksne og 75 kr for børn og kan købes ved indgangen. Du kan også købe vores familiemedlemsskab i Klub44Møen til kun 200kr og få gratis adgang til MørkeMuseum og alle begivenheder i 2026. Medlemsskabet gælder for 2 voksne og op til 3 børn!
https://www.facebook.com/events/1528251069330456/
